Hvorfor vi lavede det

Vi måler i dag kollektiv trafik på penge brugt og linjer kørt, ikke på om den rent faktisk bringer folk derhen, de skal. Det billede findes hverken for en borger, der vil vide hvordan ens egen kommune står, eller for en planlægger, der vil sammenligne med naboerne, fordi penge og linjer ikke fortæller noget om bosætning, afstand eller tæthed.

Derfor har vi lavet ét sammenligneligt tal, der viser hvordan geografien selv hænger sammen med mobilitet, med den samme metode for alle 98 kommuner, ned til sogn.

En regionsreform er på vej, og Ekspertudvalget om Kollektiv Mobilitets anbefalinger fra 2025 er stadig ubehandlede. Begge dele rejser samme spørgsmål: hvad er offentlig transport i Danmark, og hvem skal egentlig eje og betale for den? Spørgsmålet er blevet mere presserende af, at Danmark i juni 2026 fik en ny regering og et nyt ministerium, der for første gang samler transport, byer og landdistrikter under én minister.

Mærket bygger på to ting der vejer lige tungt: hvor godt den kollektive trafik dækker hverdagen, og hvor meget man er nødt til at eje en bil for at få den til at hænge sammen.

Vi regner på Rejseplanens køreplaner, Danmarks Statistiks data og de officielle kommune- og sognegrænser. Hele udregningen ligger åben på metodesiden.

Danmarks Mobilitetsatlas er lavet så alle, der skal beslutte, investere eller argumentere ud fra Danmarks mobilitet, kan se hvor de står: en kommune, en region eller et trafikselskab, men også politikere, ejendomsudviklere og interesseorganisationer, der har brug for at underbygge et argument med geografi og data i stedet for en fornemmelse.

Det er en første version. Metoden er vores vurdering, ikke en facitliste, og vi retter den gerne når nogen peger på noget vi har overset.

Danmarks Mobilitetsatlas er lavet af Beta Mobility. Vil du vide hvordan tallet bliver til, så læs metode og kilder.